Kendt ansigt åbner frisørsalon i HadsundHadsund og omegnTorsdag 3. december 2020 kl. 11:50
Af Carina Kondrup Efter 7,5 år, som ansat i Salon Capelli, overtager Jeanette Lene Andersen salonen i Hadsund pr. 2/1-21. Samtidig skifter salonen navn til Frisøren v/ Jeanette Lene Andersen. “Salonen får nyt navn, men det er de samme værdier og det samme dejlige personale med Pipaluk M. Hansen og elev Nicole Pedersen man møder i salonen,” fortæller Jeanette Lene Andersen. Jeanette er født og opvokset i Veddum, men bor i dag sammen med sin mand og 2 børn i Hadsund og bliver altså fra januar selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon i byen. Forberedelserne er i gang Kunderne kan glæde sig over at møde den samme service og de samme kendte ansigter, så kommer der alligevel til at ske lidt nyt. “Jeg har lyttet til, hvad kunderne har fortalt de ønskede sig, at vi kunne tilbyde af behandlinger ved Frisøren Hadsund,” fortæller Jeanette Lene Andersen og fortsætter: “Derfor har jeg nu fået lavet en brochure med overblik, hvad vi tilbyder i salonen af klipninger og behandlinger. Blandt andet har vi fået tre nye forkælelses samlepakker og tilbyder nu studerende og pensionister 10 % rabat på tirsdage og onsdage.” Og skulle du trænge til en forfriskning, mens du får en behandling hos Frisøren Hadsund, så har Jeanette lavet en menukort, med et flot udvalg af kolde og varme drikke, som du kan nyde sammen med lidt lækre snacks. Den perfekte julegave til mor, moster eller datteren Jeanette er allerede begyndt at sælge gavekort til Frisøren Hadsund, som kan bruges i det nye år. “Så står du og ikke aner, hvad du skal give din mor, moster eller datter i julegave, så vil et gavekort til Frisøren med garanti være et hit. I hele december måned pakker vi gavekortet flot ind, så det er klar til at komme under træet juleaften.” Jeanette og personalet hjælper gerne med at finde den rigtige behandling til den man vil give gavekortet til Frisøren Hadsund til. Gavekortet kunne f. eks bruges i uge 1 eller 2, hvor Frisøren Hadsund starter med et brag af et åbningstilbud, nemlig spar 20% på alle klipninger og behandlinger. Tilbuddet gælder fra lørdag d. 2/1-21
|