Kender du Hundeskoven i ArdenArden og omegnLørdag 17. juli 2021 kl. 12:00
Af Klaus Hansen Kender du Hundeskoven i Arden Tager du ofte på tur med din hund for at finde et lækkert stykke natur at besøge, så er du måske allerede kommet forbi Hundeskoven i Arden. Hvis ikke er den et besøg værd. Hundeskoven i Arden er en indhegnet hundeskov beliggende for enden af Skovvej ved Stabelpladsen, som støder op til Rold Skov og er dermed ikke bare adgang til hundeskoven men faktisk hele Rold Skov. En stor parkeringsplads gør det nemt at besøge hundeskoven og faktisk er der også et lille toilet ved indgangen, hvilket altid kan benyttes. I Hundeskoven i Arden, er der som i mange andre hundeskove, opsat en planche ved indgangen, der fortæller om hvordan du og din hund får en god tur rundt i skoven og hvordan I tager hensyn til de andre besøgende. Ifølge Hundeloven er det altid ejerens ansvar at have fuld kontrol over hunden -Din hund skal altid have en venlig adfærd overfor alle hunde og andre personer den møder. -Kald på din hund når du møder andre hunde. -Lad ikke din hund ude af syne. -Der må kun medtages hunde som er lovlige i forhold til hundeloven. -Undgå at lufte tævehunde i løbetid, da det bringer hanhunde ud af kontrol. -Udenfor hundeskoven skal hunde altid føres i snor. Overtrædelse kan politianmeldes og straffes med bøde.
|