Kend dine kunders behov – og tjen penge på dem!

Mariagerfjord
Onsdag 16. maj 2018 kl. 20:00

Kend dine kunders behov – og tjen penge på dem!
Modelfoto


Når Mariagerfjord Erhvervsråd inviterer til den næste iværksættercafe, tirsdag d. 29. maj 2018 er det med fokus på forretningsideen og på hvordan den tilpasses de fremtidige kunders behov.
.
Af Helle Schiønning

Når man som iværksætter, skal markedsføre et nyt produkt, vil man naturligvis forsøge at ramme så mange forbrugere som muligt, men mange kommer i stedet til at lave den fejl, at de forsøger at sælge til ALLE, men derved faktisk ingen rammer. Det er derfor meget vigtigt at kende den målgruppe man forsøger at sælge til.

Tjen penge på din forretningsplan
På iværksættercafeen har vi denne gang inviteret Peter Thomsen fra Business Design Center v/ Aalborg universitet til at komme og holde et spændende indlæg om hvordan fokus rettes mod netop den kundegruppe man gerne vil ramme og hvordan man derved kan øge omsætningen i virksomheden.

Rådgivere står klar til at svare på dine spørgsmål
Efter oplæggene vil der være mulighed for at få sparring fra iværksætterkonsulenter, revisor og markedsføringsekspert, som står klar til at svare på både store og små spørgsmål.

Rådgiverne denne gang er. Dansk Revision, Mediehuset Wiegaarden og iværksætterrådgivere fra Mariagerfjord Erhvervsråd. De står alle klar med gode råd og vejledning til, hvordan du som iværksætter kommer videre, eller hvis du har brug for det sidste skub før drømmen om en selvstændig karriere kan blive virkelighed.

Har du råd til at blive hjemme, eller skal du med?
Iværksættercaféen finder sted tirsdag d. 29. maj fra kl. 17-21 på CEMTEC, Majsmarken 1, 9500 Hobro. Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning så skal tilmelding ske på: Erhvervsrådets hjemmeside www.mfer.dk senest fredag d. 25. maj.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.