Katrine Bille m/band spiller i dag i Øster Hurup

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 20. oktober 2021 kl. 07:00

Katrine Bille m/band spiller i dag i Øster Hurup
Katrine Bille Pressebillede


Af Klaus Hansen

Har du prøvet at rejse til Rusland, Kina, Indien, Tanzania og Australien på én dag?

Nej, vel? Men det kan du opleve nu. Find eventyrlysten frem, og tag med Katrine fra Ramasjang når hun kommer på besøg i Multihuset sammen med sit band onsdag den 20. oktober 2021 kl. 15.00.

Øster Hurup summer af feriestemning i uge 42 med gæster i mange af områdets sommerhuse. Onsdag er der altså mulighed for en dejlig gratis oplevelse i Øster Hurup Multihus & Idrætshal lige midt i byen - Det er bare at møde frem.

Katrine Bille og Band
– på tour med skønne børnesange


Katrine Bille, kendt fra Ramasjang programmerne Luk op Luk i og Lille Nørd, tager på tour med sit band med sangene fra de populære tv-programmer og fra sine to soloalbummer.

Programmerne Luk op Luk i handler om musik og følelser. Hendes medvært er manuskriptforfatter komponist og musiker Thomas Buttenschøn, så der er mange skønne sange, som Katrine vil spille nogle af, når hun optræder sammen med sit band.

Sangene på Katrine Billes andet soloalbum fra 2018 blev skrevet, da hun i 2016/17 rejste Jorden rundt, så der er sange med inspiration fra hele verden.

Det første anmelderroste album hed ”Fugle flyver frit”.

– Så det bliver en bund musikalsk, sjov og lærerig oplevelse for hele familien, når Katrine Bille og band spiller koncert.

Katrines band består af:
Emil Falk på guitar. Han spiller for store navne som Thomas Helmig, Black Dylan, Flødeklinikken, Kesi m.fl. Og Thomas Steen Hansen på trommer og percussion. Han spiller bl.a. for Panama og LilleNørdbandet.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.