Kampagne i Mariagerfjord skal minde bilister om p-skiven

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 11. december 2019 kl. 12:00

Kampagne i Mariagerfjord skal minde bilister om p-skiven
Bilisterne i Mariagerfjord Kommune kan snart få en hilsen fra parkeringsvagten, hvis de glemmer p-skiven.


Af Klaus Hansen

"Jeg har desværre glemt bødeblokken i dag, men jeg har den med næste gang"

Den besked får de bilister i Mariagerfjord Kommune, der har glemt parkeringsreglerne eller at stille p-skiven.

- Vores parkeringskontrol har kørt lidt på vågeblus i de senere år. Jeg hører blandt andre fra vores butiksindehavere, at folk har fået en tilbagelænet holdning til den tidsbegrænsede parkering. Derfor advarer vi nu om, at vi strammer op på parkeringskontrollen, siger formand for Teknik og Miljø-udvalget Jørgen Hammer Sørensen.

Der er gode muligheder for at langtidsparkere i hele kommunen, og vi ønsker en adfærdsændring blandt bilister, der ikke overholder reglerne for den tidsbegrænsede parkering, eller parkerer ulovligt i det hele taget. Derfor vil vores parkeringsvagt fremover være mere synlig i gadebilledet for at motivere bilisterne til en bedre parkeringskultur.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.