Jess Gregersen er tiltrådt som salgsdirektør hos Glaseksperten

Rebild og omegn
Mandag 12. oktober 2020 kl. 20:00

Jess Gregersen er tiltrådt som salgsdirektør hos Glaseksperten
Jess Gregersen


Af Klaus Hansen

Glaseksperten ansætter ny salgsdirektør

Jess Gregersen, 47 år, er pr. 1. oktober 2020 tiltrådt som salgsdirektør hos Glaseksperten i Hjørring. Her kommer han til at spille en væsentlig rolle i forhold til at indfri virksomhedens vækstmål for de kommende år. Jess får ansvaret for at videreudvikle og drive virksomhedens salgsorganisation i Danmark, Norge og Sverige og får desuden ansvaret for marketing. I forbindelse med ansættelsen har man etableret muligheden for, at Jess på sigt kan indtræde i virksomhedens ejerkreds.

Jess kommer senest fra en stilling som salgsdirektør hos køkkenproducenten JKE Design, som har aktiviteter i hele Skandinavien, og har tidligere været ansat som salgsdirektør og kommerciel direktør hos byggematerialeleverandøren Knauf. Dermed har Jess stor erfaring inden for både salg og byggebranchen.

Privat bor Jess i Støvring med sin kone og to sønner, og fritiden bruges aktivt på blandt andet mountainbike i Rold Skov, som ligger tæt på hjemmet.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.