Jeg var i tyverne i firserne, FATTIGFIRSERNE

Debat
Søndag 23. oktober 2022 kl. 17:00

Jeg var i tyverne i firserne, FATTIGFIRSERNE

Lars Rem Folketingskandidat og byrådsmedlem Vesthimmerland Kommune for nye borgerlige.

Jeg var i tyverne i firserne, FATTIGFIRSERNE, Anker Jørgensens socialdemokratiske regering havde lige givet op.

Efterladende et Danmark, efter en energi krise og høj inflation og statfinancer der i Europa kun blev set værre i Grækenland. Grækenland ........ tænk lige over det!

En krise der blev imødegået med tiltag, financieret af lån på lån.

Tilbage til firserne, Poul Schlüter blev statsminister, med den opgave at få landet tilbage på fode.

Det blev gjort med hård hånd, der var ikke meget at, glæde sig over, bare se på kartoffelkuren og de mange konkurser der fulgte med det. Det var på grund af den økonomiske politik vist ikke den mest
elskede regering vi har haft.... Årets underdrivelse !

Men landet kom på fode igen, retfærdigvis skal Poul Nyrup der fulgte også have æren herfor.

Men i tyverne, i firserne, en tid hvor man skal skabe sin tilværelse, job, bolig, arbejde og karriere.

Tja karriere i en tid hvor mange virksomheder gik ned, mange fra firserne har rimelig snoede karrierer.

En vigtig grund til at, jeg stiller op til folketingsvalget, er at jeg ikke ønsker at de der lige nu er teenagere, skal opleve fattigfirsernes tilbagevenden.

Vi skal stadig gøre noget, men ethvert tiltag skal financieres af tilsvarende besparelser i offentlig administration.

For Schlüter og Nyrup indførte også New Public management og en eksplosion i ledelse og administration.

Min kone var læge. Hun opererede brystkræftpatienter og var stolt af sit fag og det hun udførte.

Desværre var hun lige så ked af at, gå på arbejde. Ked af at skulle bruge tid på at udfylde skemaer efter hver operation, 14 stk. Udover patientjournalen efter hver operation. Til cancer registret, til
brystcancer registret til Danmarks statistik og gud ved hvad ellers.

Det er det samme vi hører fra sygeplejersker, SOSU'er, jordemødre, pædagoger og føl dig fri til at, fortsætte rækken.
Hvordan kom vi herhen ?

NEW PUBLIC MANAGEMENT.

Teoretisk handler det om.

"At man ønsker at nedbryde traditionelle centraliserede hierarkier, der havde fokus på topstyring og kontrol af virksomheden. Det er ofte formuleret i slagordsform som anbefaling til den politiske
og administrative top om at sætte retningen gennem målstyring og overlade gennemførelse og drift til ledelsen i de udførende institutioner og virksomheder."

Jeg ved ikke med jer, men i mine øjne er der gået noget tabt i oversættelsen !!!

Aldrig har der været så mange til at styre, de skulle lede men de styrer.

Der kan ikke startes et initiativ i dag. Uden der skal være en ledelse og et sekretariat, hertil et effektivt IT og kommunikations afdeling, samt en statistiker til at, måle udviklingen.

Tal og regneark.

Jeg vil citere Dennis Nørmark, fra en kronik i Berlingske.

"Mange offentlige ledere i dag er ikke ledere, men laver styring. Det handler ikke om at være på gulvet og at have med kernemedarbejderne at gøre. Det handler om at måle, registrere og lave strategiske planer og leve op til resultatkontrakter

I samme periode som vi ser, at der er kommet flere administrative medarbejdere, har driftsmedarbejdere en oplevelse af, at de skal administrere mere end tidligere. Det er helt paradoksalt. Det her er et alvorligt problem for vores samfund, og politikere og statens ledere har et forklaringsproblem.

Ganske enkelt "

"Det er et gådefuldt fænomen. Folk er blevet dygtigere og dygtigere til deres arbejde, og vi har den mest kompetente arbejdsstyrke måske nogensinde, og alligevel skal der flere og flere mennesker til at lede dem. Det giver ikke ret megen mening "

Derfor blev jeg medlem af Nye Borgerlige, de gamle partier, taler om at afbureaukratisere, men de har selv indført skidtet, så måske skal der nye koste til !


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.