Jakob Hjorth, fodboldspiller i Hobro IK og iværksætterMariagerfjord og omegnSøndag 17. oktober 2021 kl. 20:00
Af Klaus Hansen Jakob Hjorth, fodboldspiller i Hobro IK og iværksætter Hobro IKs nummer 5, den høje centerback med pandebåndet, er ikke bare fodboldspiller, men også iværksætter med bl.a. brætspillet Mixing box. Jakob Hjorth, der kom til Hobro IK i sommeren 21 fra Vendsyssel og der forinden Jammerbugt FC, har flere talenter end kun på fodboldbanen. Han er også iværksætter med brætspillet Mixing Box, der er inspireret af det velkendte Magrethe skåls spillet, som ofte findes frem i festligt lag. De første 1000 spil blev revet væk Udviklingen af spillet skete under corona tiden med beskrivelse af spillet, lave spørgsmål og designe spilleplade, box og finde salgskanal. Det sidste, salgskanal, gik over alt forventning for Jakob Hjorth og brætspillet Mixing Box, i det at da de første 1000 spil landede i Danmark, blev de solgt på rekordtid. De øvrige opgaver med beskrivelse af spillet, lave spørgsmål og designe spilleplade og box har for fodboldspilleren været lærerigt og en stor udfordring. Jakob Hjorth fortæller til Fjordavisen.nu, “Jeg har lært utrolig mange ting gennem processen fra den første idé-tanke til at stå med et færdigt produkt. Jeg elsker iværksætteri og har da også forsøgt andre ting inden brætspillet Mixing Box, men at dette projekt er blevet taget så godt imod hos danskerne, er jo bare fedt. Lige nu arbejder vi på at få spillet oversat til andre sprog og dermed også salg i andre lande. De første 1000 spil var hurtigt væk og 2. levering på 5000 spil er også ved at være væk, smiler Jakob. Brætspillet Mixing Box koster i vejledende udsalgspris 299,- og kan i dag købes i flere fysiske butikker og på webshops som fx coolshop.dk Klik HER
|