Inger inviterer ALLE til takkefest i HadsundHadsund og omegnLørdag 14. maj 2022 kl. 10:00 ![]()
Af Lone K. Hansen Inger inviterer ALLE til takkefest i Hadsund Den tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg har på sin facebookprofil d. 11. maj inviteret hele Danmark til takkefest Kr. Himmelfartsdag d. 26. maj i Hadsund. – Alle, og jeg mener alle, der har bakket op om mig i forløbet omkring barnebrudesagen, er velkommen til takkefest! Så har du sendt mig en kærlig tanke, et postkort, en buket blomster, chokolade, breve, givet et opmuntrende ord med på vejen eller noget andet godt, så håber jeg at se dig, og du er hjertelig velkommen! PS: Er du i tvivl, om du er inviteret – så ER du inviteret!, skriver Inger Støjberg i opslaget. Mange vil feste med Inger Festen skulle holdes på Ved Stranden 1 i Hadsund - men i går d. 12. maj hvilket bare er EN dag efter invitationen skriver Inger Støjberg endnu et opslag på sin facebookprofil: - Jeg kan allerede nu se, at takkefesten skal afholdes på en anden adresse. Jeg vender tilbage med ny adresse, når det kommer på plads. Datoen og tidspunktet er uændret. Opslaget med invitationen har i skrivende stund fået flere end 15.000 likes - så der må være mange, der har sendt Inger en kærlig tanke i den seneste tid - samt svaret JA TAK til invitationen og derfor må Inger nu på jagt efter en lokation med plads til endnu flere gæster.
|