Ingen fællessang i denne omgangHobro og omegnTorsdag 7. maj 2020 kl. 09:00
Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord behandlede på udvalgsmøde den 5. maj 2020 punktet Mariagerfjord Synger. Et flertal i udvalget besluttede, at man ikke ønsker, der arbejdes videre med idéen. Mariagerfjord Synger er et projekt, hvor DS Arena skal fyldes med 4000-7000 børn, unge og voksne, der sammen hylder fællesskabet og den danske kulturarv gennem fællessang. For beslutningen stemte: Danny Juul Jensen (V), Per Lynge Laursen (V), Thomas Høj (A) og Peder Larsen (F). Imod stemte: Jane Grøn (A) og Svend Skifter Andersen (A). Fraværende: Jørgen Pontoppidan (V) - Jeg syntes, det som udgangspunkt er en knaldhamrende god idé, men ønsker ikke at der skal invisteres så meget økonomi og timer i et projekt som dette lige nu. Vi kender ikke til hvor stor opgaven bliver med at få vores mange foreninger og kulturtilbud igang igen på den anden side af corona-nedlukningen. Derfor stemte jeg ikke for, at der arbejdes videre med idéen, fortæller udvalgsmedlem Per Laursen.
|