Indbrud på lager i Arden

Arden og omegn
Tirsdag 21. februar 2023 kl. 06:00

Indbrud på lager i Arden
Foto: Kim Matthai Leland


På Ringvejen i Arden var der torsdag kl. 14.30 ubudne gæster. Hvorfor tidspunktet er så præcist, kunne politiet ikke umiddelbart oplyse, men der er muligvis gået en alarm, hvorfor man har kunnet fastslå, præcis hvornår der var indbrud.

Indbruddet skete på et lager, hvor man har ødelagt en cylinder i en dør med dørlås. Herfra er man kommet ind.
Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Udenfor blev fundet blandt andet en sikkerhedshjelm og et voltmeter, gerningspersonerne menes at have smidt fra sig.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.