Indbrud i Røde Kors forretning112Onsdag 17. marts 2021 kl. 10:00
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om indbrud i Røde Kors forretningen i Terndrup. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem mandag d. 15/3 kl. 17 og tirsdag d. 16/3 kl. 10.45. Her har gerningsmændene skaffet sig adgang ved at knuse en rude og har derefter stjålet nogle kontanter. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvilket beløb det drejer sig om. Har du lagt mærke til noget mistænkeligt? Så kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114
|