Indbrud i både Hal og på byggeplads inden for kort tidsrum

112
Tirsdag 29. december 2020 kl. 13:30

Indbrud i både Hal og på byggeplads inden for kort tidsrum
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelser om 2 indbrud begået i Mariager by, den samme dag og inden for kort tid.

Første anmeldelse modtog politiet kl. 22.53 d. 28/12. Her havde en indbrudstyv knust en rude ind til Mariager Hallens Cafeteria.

Fra Cafeteriet er der stjålet en pengekasse fra kasseapparatet. Nordjyllands Politi havde ikke oplysninger om der var kontanter i kassen og i så fald, hvor stort beløbet var.

Ca 15 min senere kl. 23.08 modtog Nordjyllands Politi et opkald fra en borger, som havde set en person gå rundt inde på den afspærrede byggeplads på Rosengade.

Anmelder så personen forlade byggepladsen bærende på en plastikpose, som vedkommende smed i en personbil og kørte fra stedet i.

På grund af de gode signalement af bilen fra anmelder - blandt andet nummerpladen på bilen - blev bilen set uden for Mariager by af en patrulje.
Patruljen eftersatte bilen, som det lykkedes at bringe til standsning i Skjellerup syd for Hobro.

Her stak bilens føre af og det lykkedes vedkommende at stikke af fra politiet i ly af mørket.

Nordjyllands Politi har nu sikret personbilen og vil finde frem til ejeren.

På grund af det korte tidsrum mellem indbruddene arbejder Nordjyllands Politi ud fra en teori om, at det kan være samme gerningsmand, som brød ind i Mariager Hallen og på byggepladsen.






© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.