I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor

Danmarkidag
Fredag 13. maj 2022 kl. 11:00

I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor
Arkivbillede


Af Lone K. Hansen

I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor?

I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke.

For mange danskere er Store Bededag en kærkommen fridag, og for mange andre er der tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer.

Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande og den blev indført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger, og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Bededagen blev indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde.

Varme hveder
Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden bededag. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Et falsk rygte
Rygtet fortæller ellers, at det var Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee, som indførte store bededag, da man fejlagtigt betragter den som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededag, men kun store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Til kirkegang og faste
I dag forbinder mange Store Bededag med varme hveder, konfirmation og en forårsfridag. Men på Hans Baggers tid var Store Bededag ment helt bogstaveligt, og dagen var tiltænkt bod, bøn og faste.

Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På Store Bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.