I aften går det løs med Musik i Sommerlandet

Øster Hurup og omegn
Fredag 10. juli 2020 kl. 09:00

I aften går det løs med Musik i Sommerlandet
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

I aften den første af sommerens koncerter i Fruerlundparken i Øster Hurup.

Der må deltage i alt 500 personer, men når sikkerhedsfolk, hjælpere mm er trukket fra er der 450 billetter tilbage. Billetter til sommerkoncerter 2020 sælges ved indgangen og efter først til mølle princippet. Pladsen åbner en time før første band.

En billet koster 50 kroner og sælges kun ved indgangen til Fruerlundparken til den pågældende koncert og betales gerne med mobilpay eller på kort.

På dage med dobbel-koncerter kan der i Dagli´Brugsen Øster Hurup bestilles en passende anretning - Den bestilles i butikken og udleveres i Fruerlundparken.

Musik i Sommerlandet:
Første koncert er den 10. juli. Bibbi & Snif kl. 19 - 21.

Anden koncert er den 14. juli. The Recycle Band kl. 16 – 18 og Lost Vegas kl. 19 – 21.

Tredje koncert er den 21. juli. Grown Up kl. 16 – 18 og Shu Bi Do It kl. 19 – 21.

- Vi er rigtig glade for, at Musik i Sommerlandet i Fruerlundparken er kommet op og stå i samarbejde med Fruerlundparken. Event Øster Hurup har til formål at skabe liv og glæde i Øster Hurup. Med udsigt og tanke på at vi grundet covid-19 også måtte aflyse alle aktiviteterne i sommerferien var næsten ikke til at bære, men nu har vi fundet en model og et afgrænset område, som politiet har godkendt – Så vi kan lave 3 koncerter i løbet af hovedferien og det glæder vi os over og rigtig meget til, fortæller Spiv fra Event Øster Hurup.

Et evt. overskud fra Musik i Sommerlandet vil udelukkende blive brugt på kommende aktiviteter i Øster Hurup.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.