Hvorfor overhovedet den snak om dispensation?

Hadsund og omegn
Tirsdag 8. december 2020 kl. 11:50

Tina Sysse Weiss i færd med at male facaden på Fingerbøl

Af Tina Syssel Weiss

Selvom jeg er direktør af den for tiden meget omtalte blå butik Fingerbøl, har jeg indtil nu overladt til min udlejer, Lars Walmar, at diskutere farven på min butikkens facade. Det er ham, som i sidste ende har beslutningen om farvevalget. Når det er sagt, så er facadefarven valgt i samarbejde med os, som ejer butikken. Facaden er trods alt butikkens billede ud ad til, og skal afspejle butikkens sjæl. Jeg føler dog efterhånden også, at jeg har et behov for at sige noget i denne sag.

Når jeg læser kommunens skrivelser, høringssvarene og når jeg læser Peter Muhls indlæg om FarveGate, så er der en ting, som træder i øjnene.

Det er ordet dispensation. Der skrives meget om, at hvis der gives dispensation til vores blå farve, så ender vi i farveanarki og et sted, hvor lokalplan tilsidesættes og alt bliver tilladt. Høringssvarene imod den blå farve handler i større grad om retssikkerhed end den handler om hvorvidt vores naboer kan lide facaden og synes den passer ind i gadebilledet. Sammenhængskraft er et af nøgleordene i lokalplanen. Lige så meget som selve farven er det.

Lad os starte med det sidste først: Passer den blå facade ind i bybilledet?

Står man ned af Storegade omkring Bog og Idé og kigger op gennem gågaden, vil man på det ene hjørne af Himmerlandsgade kunne se først en gul bygning, på næste hjørne den blå Fingerbøl og på næste hjørne igen en hvid bygning. Den hvide bygning har på endegavlen et stort banner med en reklame for EDC. Logoet for EDC er hhv blåt og gult. De samme farver som går igen i de to andre huse man ser.

Allerede dér skabes en sammenhængskraft. Går man op i gågaden, går man først forbi den blå Fingerbøl, ved siden af ligger den lyseblå bygning, som indeholder Apoteket og ved siden af denne en cementgrå bygning. I dette forløb er der heller ingen bygning, som skiller sig ud.

Vi har dog ikke fået en sag, som handler om, hvorvidt facadefarven passer ind i bybilledet. Sagen handler om, hvorvidt den ultramarinblå vi har valgt, kan godkendes særskilt uden skelen til omgivelserne. Dette alene mener jeg ikke giver mening. Lokalplanen er ret tydelig i sit krav til sammenhængen i bybilledet.

Men lad os nu koncentrere os om selve valget af farven. Lokalplanen er ret tydelig på dette område. Der må ikke anvendes stærke farver, men i stedet farver gravet op af jorden. Dvs farver der ville kunne fremkomme fra pigmentfarver. Snakken går meget på jordfarver, for betegnelsen for den type farver er jordfarver i en professionel sammenhæng.

Desværre er den gængse opfattelse af jordfarver en anden. Dette ændrer dog ikke på, at der er tale om farver, som kunne fremkomme med pigmenter. Se blot på kalkmalerierne i kirkerne rundt om i landet. Forestil dig, at disse ikke var falmet af århundredes eksponering for lys, vind og vejr. Her er det tydeligt, at den blå farve er brugt. Omend den er brugt i begrænset omfang. Dette handler ikke om, at man ikke har brudt sig om farven. Men at netop den blå har været dyr at fremstille.

Hvad er så en stærk farve, må næste spørgsmål være? Når man ser på billedeksempler i lokalplanen, så ses blå huse gengivet af flere omgange. Man foranlediges således som almindelig borger uden privilegiet til at tolke på lokalplanen til at tro, at en blå ikke afdæmpet jordfarve er accepteret. Og hvis vi læser lokalplanen for Øster Hurup-området, så vil samme ordlyd omkring jordfarver som farver gravet op af jorden gå igen.

Samtidig ses et blåt hus i en farve ala Fingerbøls gengivet som et godt eksempel på en farve passende i et maritimt miljø. Jeg kan derfor kun stille mig undrende over, at der overhovedet snakkes om dispensation, når den blå rene farve i den grad bliver fremhævet som et godt eksempel for både denne og andre lokalplaner i Mariagerfjord Kommune.

Derfor kære nabo og andre, som føler deres retssikkerhed truet ved en dispensation til Fingerbøl. Denne sag handler slet ikke om dispensation. Den handler om lokalplanen og dens tolkning. At vi overhovedet har snakket om dispensation for lokalplanen har fra Lars Walmars og Fingerbøls side været et forsøg på at opnå ro i denne sag. En måde at forsøge at afslutte en sag, som fjerner fokus på det, som vi allerhelst vil bruge vores tid på: at styrke sammenhold og skabe en glad og livlig stemning og et godt handelsliv i Hadsund.

Hilsen Tina Sysse Weiss
Direktør i Fingerbøl