Hvordan forholder Danes N Dub sig til Coronavirus, COVID-19?

Corona Artikler
Søndag 15. marts 2020 kl. 12:00

Hvordan forholder Danes N Dub sig til Coronavirus, COVID-19?
Danes N Dubs' logo


Af Carina Kondrup

På baggrund af den aktuelle situation vælger Danes N Dub at komme med en klar udmelding angående COVID-19 også kaldet Coronavirus.

Myndighederne opfordrer til at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 100 deltagere i marts måned.

Foreløbigt er det en anbefaling der gælder for marts måned og der er lang tid til uge 26.

- Vi mener ikke der er nogen grund til at overveje en aflysning eller på anden måde lave om på den måde Danes N Dubs afholdes på.
Kommer vi til uge 26 og der fortsat er "Corona alarm" vil vi tage en vurdering ud fra den aktuelle situation på det tidspunkt og rette arrangementet ind efter dette, udtaler Jeppe Möller, formand for foreningen DUB Event Denmark og fortsætter:

-Nogle af de tiltag, der kunne komme på tale kan være en endnu højere hygiejnestandart end vi har i forvejen. Mere rengøring sprit på fællesområder og toiletter samt vejledning til crew og gæster om forebyggelse af smitte.

Der er igen tvivl om at det er en god ide at følge myndighedernes råd og anvisninger og det vil vi altid gøre.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.