Hvordan får jeg et dykkercertifikat?

Sponsorerede artikler
Torsdag 29. juli 2021 kl. 06:00

Hvordan får jeg et dykkercertifikat?
Arkivbillede


Hvordan får jeg et dykkercertifikat?

Mange har en drøm om at tage et dykkercertifikat. Hvorfor ikke realisere den drøm nu? Det er helt fantastisk at dykke, og du kan blive certificeret dykker ude i verden – men også hjemme i Danmark. Det er en måde at udforske nye steder på, som er helt unikt.

Læs med her for at blive klogere på, hvordan du får et dykkercertifikat og klogere på priser på dykkercertifikat.

Kan alle tage et dykkercertifikat?
Først og fremmest er der nogle krav, du skal opfylde, før du kan blive certificeret dykker.

Du skal være mindst 12 år gammel. Er du under 15, skal du have en forælder med
Du skal kunne træde vande eller flyde i mindst 10 minutter
Du skal kunne svømme 200 meter
Du skal have et sundt helbred og en fornuftig form
Du skal udfylde en helbredserklæring
Du skal være glad for at være i vandet og ikke have vandskræk

Kurset hjælper dig til at få teori og øvelse, men den egentlige erfaring får du, når du prøver det af og bliver bedre med tiden.
Hvordan foregår dykkerkursus?

Et dykkerkursus er ofte 4-5 dage eller 2 weekender, hvor du bliver certificeret og kan dykke ned til 18 meters dybde. Når du er nybegynder, skal du se efter Open Water Diver kurset. Når du består det, får du adgang til andre kurser. Kurset vil bestå af:

Teori: 5 moduler og en eksamen
Confined water: 5 modulers bassintræning. Du lærer teknikker til at dykke forsvarligt og passe på dig selv

Open Water: 4 modulers dyk i havet. Her skal du i praksis prøve det, du har lært i bassinet. En instruktør vil hjælpe dig
Sådan vil et typisk forløb se ud. Andre kurser vil vare i længere tid og have mere fokus på at få erfaring.

Hvad koster det?
Et dykkerkursus i Danmark koster ofte omkring 4000 kr. eller lidt mindre. Leje af udstyr hører med i prisen. Hvis du vælger at tage det om vinteren, kan prisen stige, fordi du skal bruge en tørdragt. Med et Open Water Diver kursus må du dykke ned til 18 meter. Du skal huske på, at du er trænet til at dykke i et bestemt miljø og i en bestemt dragt. Hvis du er vant til at dykke i udlandet i klart vand, skal du overveje at tage nogle ekstra timer, hvis du ønsker at dykke i det mørke vand i Danmark. Er det mere end 6 måneder siden, du sidst dykkede, er det en god idé at tage et genopfriskningskursus.

Hvilke udbydere findes der?
Der findes forskellige udbydere, men der er 3, der er mest anerkendte og populære. Det drejer sig om PADI (Professional Association of Diving Instructors). Det startede i USA i 1966 og er det største og mest anerkendte bureau.

Et andet kendt et er SSI (Scuba School International). Det er verdens næstmest populære udbyder. Det startede i 70’erne også i USA.
De to udbydere vil have kurser, der som regel tager 4-5 dage.

CMAS (Confederation Mondiale des Activites Subaquatiques) er den sidste populære, som er et af verdens ældste og har blandt andet Dansk Sportsdykker Forbund under sig. Det tager 5 måneder at blive certificeret gennem CMAS. Det foregår ofte i sportsdykkerklubber, hvormed kravene også er skærpede.

Der er ikke noget, der er bedre end andre, men CMAS dykkere vil naturligvis have mere erfaring, når de er færdige. Dykkere, der har taget deres certifikat i Danmark, er ofte mere hårdføre end dem, der har gjort det mere eksotiske steder.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.