Hvirvelkærgård er sat til salg

Als Als
Søndag 12. maj 2019 kl. 19:00

Hvirvelkærgård er sat til salg
Hvirvelkærgård ligger mellem Als og Øster Hurup med kun 10 min. kørsel til Hadsund, 45 min. til Aalborg og 60 min. til Aarhus....


Hvirvelkærgård som vi her på fjordavisen.nu ofte omtaler i forhold til diverse arrangementer og med butiksfællesskabet af 18 mindre butikker samlet i en af længerne på gården – Er sat til salg...
.
Af Klaus Hansen

Hvirvelkærgård ligger mellem Als og Øster Hurup med kun 10 min. kørsel til Hadsund, 45 min. til Aalborg og 60 min. til Aarhus. Hvirvelkærgård er en dejlig og charmerende bolig inkl. 2 lejligheder som p.t. er udlejet. Det er en ejendom som giver dig en unik chance for at drive erhverv.

Udbygningerne er i dag indrettet som en dele-butik med 18 lejere, et festlokale med bar og køkken der kan udlejes samt en gæstelejlighed, derfor er der en stor lejeindtægt på basis af stabile lejere.

Til ejendommen hører en strandeng på ca. 3 ha med 650 meter kystlinie, hvor man rigtig kan nyde naturen, dyrelivet og bade. En del af engen er i dag udlejet til afgræsning.

Ejendommen har mange anvendelsesmuligheder, f.eks. bed and breakfast, liberalt erhverv, lave om til café eller restaurant - det er kun fantasien der sætter grænser.

Der er 5 pitstop pladser til autocampere, hvilket er ideelt, da ejendommen ligger ved populært ferieområde med over 2000 sommerhuse og mange turister. Hvirvelkærgård ligger i et dejligt naturområde tæt på Øster Hurup, som oser af sydlandsk stemning og har en af Danmarks mest børnevenlige strande.

Als er en aktiv by med gode indkøbsmuligheder bl.a. Meny købmand, slagter, bager og desuden et aktivt foreningsliv.

Hvirvelkærgård er for dig, som brænder for at erhverve en unik ejendom på landet, rig på oplevelser og muligheder.



Se billeder og pris på ejendommen her >>>
.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.