Husker du...

Mariagerfjord
Tirsdag 12. februar 2019 kl. 08:00

Husker du...
foredragsholder Ole Larsen, der kommer med teknikker og gode råd


...eller kniber det lidt med hukommelsen af og til? Det er der råd for!
.
Af Helle Schiønning

Hadsund Bibliotek får tirsdag d. 26. februar kl. 19 besøg af foredragsholder Ole Larsen, der kommer med teknikker og gode råd til hvordan man kan gå fra dårlig hukommelse til klæbehjerne. Bare husk at købe billet og kom til foredraget, siger bibliotekar Hanne Guldhammer Møller.

Det er let at glemme i en hverdag hvor telefonen husker mere og mere for os. Telefonnumre, fødselsdage, skemaer for slet ikke at nævne alle de ting man læser online, men aldrig rigtigt lagrer, for man kan jo bare slå det op igen når man får brug for det.

Tag en pause og spørg dig selv; hvor mange telefonnumre husker du i hovedet? Ud over mand eller kone, børn eller forældre, søskende og nære venner hvor mange fødselsdage husker du så i hovedet? Hvad med bryllupsdagen? Der sidder sikkert en ægtefælle eller to og ønsker dårlig hukommelse var en bedre accepteret undskyldning.

Heldigvis findes der husketeknikker der kan hjælpe til (gen)optræning af hukommelsen. Og det er noget alle, fra den glemsomme ægtefælle til den travle studerende, kan have glæde af.

Tirsdag d. 26. februar giver Ole Larsen svar på spørgsmålene om hvorfor vi glemmer, og hvad vi kan gøre for at blive bedre til at huske. Foredragsholderen og tryllekunstneren vil dele tips og tricks til helt enkle husketeknikker samt lette øvelser til at øge koncentrationen, bevare fokus og huske bedre. Teknikkerne er let anvendelige i mange forskellige sammenhænge og kan anvendes med det samme.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.