Hurtige sagsbehandling og mere åbenhed i EU - vil give mere tilfredse borgere i medlemslandeneDebatFredag 13. juli 2018 kl. 18:00
Fra mit sidste møde i Bruxelles i mit CIVEX udvalg - som er : Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser... . AF Jess V.Laursen Medlem af Regionsudvalget i EU Regionrådsmedlem Region Nordjylland (v) Den store diskussion om EU skal fremmes og gøres mere borgervenlig og forståelig. 1) Borgernes og de lokale og regionale repræsentanters syn på og forventninger til EU Her tages udgangspunkt i de tilbagemeldinger, som Regionsudvalget har fået fra diverse undersøgelser og afholdte borgerdialoger i medlemslandene . Det fremhæves, at borgerne er mest bekymrede for den langsomme gennemførelse af løsninger, navnlig på områder som arbejdsløshed, migration og den almindelige samfundsøkonomiske situation. Borgerne ønsker mere solidaritet i EU, og der er en udbredt frustration over EU, som opfattes som fjern og utroværdig. Det konkluderes, at der er en betydelig kløft mellem borgernes forventninger og EU's evne til at indfri dem. Som løsning lægger Regionsudvalget op til, at borgerne skal have flere muligheder for demokratisk deltagelse, og der skal være bedre samarbejde mellem de europæiske institutioner via permanente strukturerede dialogmuligheder. Ligeledes støtter Regions udvalget, at de områder, som EU bør prioritere, primært vedrører samhørighedspolitikken, fulgt af socialpolitikken (herunder uddannelse og mobilitet), økonomiske politikker (beskæftigelse og vækst), migration og integration, miljøspørgsmål, herunder klimaforandringer, og sikkerhed. 2) Lokal forankring af EU-politikkerne for at gøre en forskel i borgernes liv Udgangspunktet er, at EU-politikkerne skal give borgerne mulighed for at tage hånd om de problemer, der er vigtige i deres liv, og som alle forvaltningsniveauer og det vil sige fra det europæiske til det lokale, I fremtiden skal EU arbejde på at fremme den økonomiske, social og territoriale samhørighed til fordel for borgerne. Kommuner og regioner skal støttes i deres rolle i forhold til håndtering af migrationsudfordringerne og integrationen. Der er behov for yderligere beskyttelse af de sociale rettigheder, og EU skal støtte de lokale og regionale myndigheder i at matche arbejdsmarkedets kompetencebehov med uddannelse og fremme offentlige investeringer i uddannelse. Ligeledes skal EU være med til at fremme forskning, innovation og digital omstilling. Der skal være støtte til udvikling af landdistrikter, sikring af den fælles landbrugspolitik og fremme af lokal produktion. Endelig forventer borgerne, at man både globalt og lokalt bekæmper klimaforandringer, sikre bæredygtig udvikling og arbejder med miljøbeskyttelse. Det viser sig også at den yngre generation har et mere åbent syn på EU og vil gerne udbygge de åbne grænser - og her tænkes på bl.a den frie bevægelighed vi har i EU.
|