Hold jeres næste arrangement i Multihuset Øster HurupHadsund og omegnOnsdag 11. maj 2022 kl. 20:00
Af Klaus Hansen Hold jeres næste arrangement i Multihuset Øster Hurup Øster Hurup er nok mest kendt som en sommerby, hvor der i løbet af højsæsonen er ca. 2 millioner gæster forbi. Men var du klar over, at du også sagtens kunne holde dit næste firmaarrangement, fødselsdag eller andet lige midt i Øster Hurup centrum? Og var du så samtidig klar over, at du også kunne leje overnatningsfaciliteter lige ved siden af? Det kan du hos Multihuset og Den Gode Søvn. Multihuset rummer mange aktiviteter for alle aldre og er byens kulturelle samlingssted, her bliver bl.a. afholdt fællessang, modeshow, foredrag mv. Multihuset har faciliteterne til at huse mange former for arrangementer, derfor vil vi gerne, at I tænker på os næste gang, at I skal afholde et arrangement. Mødelokaler i Multihuset Der er forskellig størrelse mødelokaler i Multihuset, så uanset om I er 2 eller 130 har vi lokaliteterne til at huse jeres møde. De to største lokaler er godkendt til hhv. 80 og 130 personer. De har begge faste projektorer, så lokalerne er lige til at gå til. Samtidig tilbyder vi konkurrencedygtige priser, da et heldagsarrangement ved min. 10 personer fx kan fås til 229 kr. pr. person. Hvis I skal afholde et foredrag mv., er vi også stedet for jer. Da vi har plads til 700 siddende gæster til et foredrag. Lokalet til jeres næste private arrangement Multihuset er også et oplagt sted at holde fx familiefester, børnefødselsdage mv. Hvis I lejer den til børnefødselsdage, har I stedet i 5 timer til den nette sum af 1.000 kr. inkl. rengøring. I kan også sagtens lade bilen stå efter et arrangement i Multihuset og leje overnatningsplads hos Den Gode Søvn. Udlejning til fest inkl. 6 værelser i Den Gode Søvn 1 nat koster 6.000 kr. inkl. rengøring. Den Gode Søvn I forlængelse af Multihuset ligger den Gode Søvn, hvor der er mulighed for overnatning af op til 17 personer fordelt på 6 nyindrettede værelser. De har alle eget bad og toilet og fri adgang til det store fællesrum hvor der er tekøkken, mikroovn og kaffemaskine til rådighed. Der er ligeledes adgang til handicaptoilet/bad samt mulighed for benyttelse af idrætsfaciliteter og mødelokaler. Stedet er med fri parkering. Den Gode Søvn er bl.a. et oplagt sted at overnatte, hvis du skal en tur i Lille Vildmose. En overnatning i dobbeltværelse koster 650 kr. pr. nat. Se mere info, priser og book på www.dengodesovn.dk Foto: Den Gode Søvn
|