Hobro tester 3 gange

Hobro og omegn
Torsdag 7. januar 2021 kl. 20:00

Hobro tester 3 gange
Hobro IK starter forberedelserne til forårets kampe d. 13. januar.


Af Klaus Hansen

Efter en velfortjent julepause, er Hobro IKs førstehold tilbage på Amerikavej d. 13. januar. I opstarten vil spillerne gennemgå diverse individuelle fysiske tests, inden de første træningspas på træningsbanen vil blive afviklet.

Forud for årets første kamp i 1.Division, som spilles på udebane mod HB Køge d. 13. februar, spilles der tre test/træningskampe mod henholdsvis Vendsyssel FF, Skive IK og Viborg FF.

29/1: Hobro IK – Vendsyssel FF. 13.00
3/2: Skive IK – Hobro IK 14.00
6/2: Viborg FF – Hobro IK kl. 13.00

Grundet Corona-situationen er der ikke offentlig adgang til træningspas eller træningskampe.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.