Hobro Handel har igen fornøjelsen af et arrangement med fokus på FN`s verdensmålHobro og omegnFredag 31. maj 2019 kl. 19:00
Temaet Genbrug og Cirkulær økonomi med besøg af Lise Vandborg og som noget nyt afvikles udstilling og tema afvikling i Hobro Sydbyen v/ MENY... . AF Klaus Hansen Lise Vandborg er blogger, instagrammer og influencer. Hun er gift med Michael Stig Christensen og sammen er de bedre kendt som ”Lise og Michael”, der vandt TV programmet ”Nybyggerne” i 2016, hvor de ene og alene brugte genbrugsmøbler eller selvbyggede møbler i indretningen. Det blev springbrættet til et liv fyldt med mange flere kreative projekter. I dag lever og ånder de for at gøre så meget som muligt med omtanke for miljøet, og siden dengang har de levet af at blogge, lave DIY’s, deltage i TV-programmer, lave foredrag og har bl.a. været med til at starte dba-guide – alt sammen med fokus på genbrug og upcycling. Senest har de lavet bogen ”Børnebyggerne” med inspiration til, hvordan man kan bygge ting med børn. På temadagen om ”Genbrug og Cirkulær Økonomi” vil Lise give inspiration til at genbruge og upcycle til både hjemmet og garderoben. Det sker lørdag, den 1. juni fra kl. 10-14 og indlæg af Lise Vandborg sker kl. 12.30 fra scenen ved MENY. "Det er vigtigt for Hobro Handel, at signalere vi er hele byens erhvervsforening og derfor er det glædeligt vi nu har fået mulighed for at afvikle et stort event program i Sydbyen – udtaler Koordinator Arne B. Schade. "Vi har kæmpe By Night fredag, den 31. maj hvor det primært er midtbyen der er i spil og derfor er det passende, at lørdagens arrangement afvikles i Sydbyen. Igen i Juli måned vil Sydbyen blive inddraget i den store US Car Camp udstilling og det ser vi også frem til slutter Arne B. Schade.
|