Hjælp med at begynde et generationsskifte i byrådet i Mariagerfjord

Mariagerfjord og omegn
Mandag 8. november 2021 kl. 17:00

Hjælp med at begynde et generationsskifte i byrådet i Mariagerfjord
Alexander Hansen (A)


Af Bent Bugge Herlevsen Låenhøjvej 14. 9550 Mariager

Debatindlæg til Fjordavisen vedrørende Alexander Abildgaard Hansen.
Byrådsvalg og ungdom i Mariagerfjord.

Kære alle I unge som ikke lige har økonomi og lignende til at skaffe jer den tilværelse som I kunne ønske jer. Det kan eksempelvis også være talblindhed eller ordblindhed som vanskeliggør at I kan nå hen hvor I gerne vil.

Gad vide om ikke et ungt menneske, der har nået sine mål på trods af vanskelige betingelser, vil være mere engageret i at støtte netop jer unge end et ældre byrådsmedlem der har jeres liv langt bag sig?

Er de unge ikke de der kan tænke ungt og som bedst forstår unges nutid og ønsker til fremtiden?

For mig at se er Alexander Hansen et oplagt emne til byrådet, han vil kunne gavne alle unge og i særlig grad gavne de unge som solen ikke altid skinner på.

Alexander har tilladt mig at fortælle at han selv er ordblind og først blev hjulpet i 6 klasse. En studievejleder udelukkede ham faktisk fra boglig uddannelse.
Jeg følte mig dum har Alexander fortalt mig, men alt er gået aldeles anderledes. Alexander opstiller for liste A.

Derfor er en af Alexanders hjertesager at talblindhed og ordblindhed allerede findes i 2 klasse.

At valget skal være grønt er jo også et krav der stærkest er fremsat af unge, og her er Alexander stålsat og praktiserer selv friluftslivet rigtig meget.

Hjælp med at begynde et generationsskifte i byrådet i Mariagerfjord, flere unge og mere indflyelse til unge, det ville glæde mig. Så stem på Alexander.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.