Hik-Rosendal herrerne var på MolsMariagerfjord og omegnMandag 23. januar 2023 kl. 12:00 ![]() . Søndag bød på sæsonens hidtil mest spændende og velspillede kamp, da håndbold herrerne var draget helt til Mols. Begge hold havde før søndagens kamp fået fuldt udbytte af deres første 2 kampe, så det var 2 top motiverede mandskaber der gik på banen. Kampen bølgede frem og tilbage hele vejen igennem, men ingen af holdene formåede rigtigt at trække fra. Det blev en rigtig fighter kamp, hvor virkelig flot forsvarsspil fra vores drenge, flot styret af Kasper Flou, blev afgørende. Og selvom vi brændte en hav af store chancer på en virkelig dygtig Mols keeper, blev sejren sikret med små 10 minutter igen, da kampens første 3 mål føring blev en realitet. Derfra blev der byttet mål, og sejren var ikke i fare til slut. Fremragende præstation af alle mand, bortset fra de brændte chancer, er der ikke en finger at sætte på kampen. Der skal også sendes en high five afsted til Mols for en fed og fair spillet kamp, og til kampens vel dømmende dommere. Kampens resultat som ses på billedet 24-21 til Hik-Rosendal herrerne. Kampens mål fordelte sig sådan: Alex Stevnhoved 9 mål Christopher Michelsen 2 mål Kasper Flou 1 mål Nicklas Møller 3 mål Jakob Olsen 3 mål Frederik Rehder 6 mål
|