HB Petanque har afviklet DGI Petanquestafet

Hadsund og omegn
Mandag 20. juni 2022 kl. 08:00

HB Petanque har afviklet DGI Petanquestafet
HB Petanques afvikling af DGI Petanquestafetten. Foto: HB Petanque


Af Lone K. Hansen

HB Petanque har afviklet DGI Petanquestafet

HB Petanque har afviklet sin første DGI Petanquestafet med 24 deltagere, hvilket må betegnes som en lille succes.
Der mødte kun 3 nye ansigter op, som havde taget udfordringen op om en spændende dyst på kuglekast.

Turneringen var præget af højt humør, god kamp-, og fighterånd.

De heldige vindere med præmie var:
1. præmie Birthe Pedersen HB Petanque
2. præmie Børge Eriksen HB Petanque
3. præmie Nang Willadsen HB Petanque
4. præmie Jan Dammand HB Petanque
5. præmie Iwan Nørholm HB Petanque
6. præmie Jytte Kling Nielsen Dall-Ferslev IF

Bestyrelsen i Hadsund Petanqueklub glæder sig til torsdag den 18. august, hvor vi igen gentager arrangementet.

Hvis du har ”smag” for spillet og turneringen i Hadsund, så husk at afsætte datoen den 18. august i din kalender.

Du kan også bare komme ud på HB Petanques baner ved HB´s klubhus Stadionvej, Hadsund mandage og tirsdage kl.09.30-11.30 samt onsdage kl.17.00 og lørdage kl. 13.00.

Der er altid nogen, som er klar til en lille dyst og hyggeligt samvær.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.