Har du arvet smykker | Opkøber Sølv-Skov kommer til Mariagerfjord

Hobro og omegn
Tirsdag 16. marts 2021 kl. 06:30

Har du arvet smykker | Opkøber Sølv-Skov kommer til Mariagerfjord
Sølv-Skov vurderer og køber måske guld og sølv


Af Klaus Hansen

Mange ønsker deres guld og sølv vurderet og måske solgt som en økonomisk hjælp til jule-omkostninger, og det har fået en af Danmarks mest erfarne og største opkøbere af guldsmykker og sølv til atter at besøge området.

Han træffes den 16. marts mellem kl. 12-17 på Hotel Amerika Amerikavej 48, 9500 Hobro - I mødelokalet.

Som det har været tilfældet i hele landet ventes mange interesserede at dukke op, når Sølv-Skov kommer til byen for at tilbyde gratis vurdering og måske køb af guldsmykker og sølv.

-Vi måtte aflyse en del besøg i 2020, men er glade for at kunne gæste Mariagerfjord igen. Vi tager naturligvis alle forbehold og følger alle de regler og anbefalinger, som myndighederne stiller i forbindelse med COVID-19 problematikken. Vi skal jo passe godt på hinanden, fortæller Sølv-Skov, som faktisk hedder Hans Jørgen Skov Larsen.

Tanken om genbrug og genanvendelse er mere populær end nogensinde, og genbrug er også blevet et stort tema også i forbindelse med guldsmykker.

-Man kan sige, at min branche har fået en ny stortid. For år tilbage blev jeg drillet med, at jeg var skrothandler, og i dag er det lige før, den røde løber bliver lagt ud, når jeg melder min ankomst, fortæller Sølv-Skov.

Guldet i guldsmykker er millioner af år gammelt. Det koster en formue at udgrave guld, for der skal rigtig mange ressourcer til. Når guldet endelig når frem til guldsmeden og bliver til smukke smykker, bliver de aldrig smidt væk.

Nogle går i arv i familierne, og rigtig mange smykker bliver solgt til omsmeltning og genbruges til nye smukke smykker.

-Jeg tænker ofte på, at guldet i det guldsmykke, jeg står med i hånden, har millioner af år på bagen. Den samme lille klump guld har en historie, og når det igen bliver smeltet om, giver det nyt liv og en ny historie. Ja, selv en lille klump tandguld er millioner af år gammelt, filosoferer Sølv-Skov.

-Det er nok ikke ret mange, der tænker over, at guld er genbrug og får nyt liv og på ny skaber glæde, når de sælger deres guldsmykker.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.