Hadsund| Weekendens sang fra Fjordavisen.nu

Hadsund og omegn
Søndag 11. oktober 2020 kl. 13:00

Weekends sang handler om byen Hadsund

Af Carina Kondrup

Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord?

Foråret 2020 har vist os - hvis vi ikke allerede vidste det - at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage.

Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte.

Denne sang hedder “Hadsund” og digteren har underskrevet sig “L.” Sangen er skrevet til en ukendt lejlighed, men er dateret “Hotel Hadsund den 15. juli 1949.”

Hadsund
Melodi: Mandalay af Oley Speaks, 1907
Skrevet af “L”

Gemt bag Himmerlandske bakker, der gi’r lær mod nord og vest,
ligger byen åben ud mod søndenvind og søndenblæst,
som en gæstfri arm sin bro den strækker ud fra kyst til kyst
medens fjordens vikingvej fortaber dunkelt sig i øst:
By ved Mariagerfjord
-lidt i syd, men mest i nord -
du har grebet vore hjerter, så vi næsten savner ord,
hjertet mere end vor mund
hvisker ømt dit navn, Hadsund,
når vi mindes, hvad du var for os i livets morgenstund.

Der var lunhed i din ade, der var løndom i din skov,
når vi sværmed’ i dit forår både med og uden lov,
i din sommer var der alt fra skov og dal til eng og fjord,
i din vinter var der hygge, når om huset vinden for:
By ved Mariagerfjord
-lidt i syd, men mest i nord -
du har grebet vore hjerter, så vi næsten savner ord,
hjertet mere end vor mund
hvisker ømt dit navn, Hadsund,
når vi mindes, hvad du var for os i livets morgenstund.

Men, Hadsund, du er jo ikke bare minde og idyl,
vore hjerter hænger ved dig ikke blot for fortids skyld,
vi vil mindes, hvad du var, men sådan som du for os står,
kan vi se du bliver yngre, mens vi ældes år for år.
By ved Mariagerfjord,
engang lille og nu stor,
du har grebet vore hjerter, så vi næsten savner ord,
hjertet mere end vor mund
hvisker ømt dit navn Hadsund,
når engang for os det lakker mod livets aftenstund