Hadsund Roklubs Trine Toft og William Wisholm deltog ved årets internationale regatta på Bosbann i Amsterdam

Hadsund og omegn
Fredag 6. juli 2018 kl. 10:00

Hadsund Roklubs Trine Toft og William Wisholm deltog ved årets internationale regatta på Bosbann i Amsterdam
Fra venstre: Mathilde Persson, Juliane Erlander, Aja Holmegaard og Hadsunds Trine Toft


Hadsund Roklub deltog med to seniorroere ved årets internationale regatta på Bosbann i Amsterdam....
.
Af Klaus Hansen

Regattaen samler sædvanligvis en stor del af den internationale elite og således også i år.

I kvinders dobbeltfirer har Hadsund Roklubs Trine Toft sæde sammen med Mathilde Persson (Bagsværd), Juliane Erlander (Odder) samt Aja Runge Holmegaard (Roskilde). Kvartetten stillede lørdag op i letvægtsklassen, der er roernes normale konkurrenceklasse. Her vandt det danske hold en overlegen sejr, der søndag i den ”tunge” – åbne klasse blev vekslet til en andenplads.

Firerens altoverskyggende sæsonmål er en medalje ved VM. En målsætning der med weekendens resultater bestemt ikke er sat til revision.

William Wisholm deltog ved samme regatta i singlesculler i U23 klassen. William blev efter en hård fight ned over banen, der var plaget af kraftig modvind en flot nummer tre kun overgået af to klasseroere, der begge tidligere har vundet medalje ved junior VM.

William Wisholm er i disse år ved at omstille sig fra letvægtsroer til roer i den tunge åbne klasse. En omstilling der betyder opbygning af større muskelstyrke. Weekendens resultat viser tydeligt at udviklingen går den rigtige vej.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.