Hadsund Roklub inviteret til regatta i Kina

Hadsund
Fredag 8. juni 2018 kl. 18:00

Hadsund Roklub inviteret til regatta i Kina
Der venter Hadsund Roklub en stor oplevelse


Hadsund Roklub modtog medio april en af de invitationer man bare ikke kan sige nej til.
.
Af Helle Schiønning

Fra to universiteter beliggende i henholdsvis Lianyungang i Jiangsu provinsen ca. 600 km. syd for Beijing og i Chifeng i indre Mongoliet, indløb en invitation til at deltage i 2018 World Elite University Dragon Boat Regatta, fortæller en glad Anders Christiansen.

Med invitationen til de to regattaer fulgte tilsagn fra de to kinesiske byer samt organisationen bag regattaerne om at betale alle udgifter for klubbens deltagere.

Regattaerne afvikles i weekenden 16. & 17. juni i Lianyungang samt den efterfølgende weekend i Chifeng.

Danske roere har tidligere deltaget ved arrangementet, men denne gang gik invitationen til Hadsund Roklub.

Eneste krav var at de 12 deltagende roere skulle være maks. 30 år samt tilknyttet et universitet. Endvidere måtte der fra Hadsund Roklub medfølge 3 ledere.

I Hadsund Roklub er man selvfølgelig meget stolte over at blive inviteret til at deltage i dette store arrangement og man ser frem til turen med stor spænding.

På Hadsund Roklubs hold er: Jens Noll, Nichlas Hvid, Niels Pedersen, Lennart Vestergaard, Astrid Bertelsen, Emma Kiehn, Emma Broberg, Katrine Voigt Hansen, Kia Bager, Melissa Bager, Thimoty Hansen.

Endvidere er Svend Mørk, Flemming Hvid samt Anders Christiansen med som ledere.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.