Hadsund Fjernvarme - vi er grønne sammenHadsund og omegnTorsdag 23. marts 2023 kl. 09:00 For 3. tredje år i træk har fjernvarmeværket i Hadsund skulle udarbejde og offentliggøre en deklaration på miljøpåvirkningen, når man som kunde får leveret sin varme fra varmeværket. Formålet med deklarationen er at give borgerne oplysning om den miljøpåvirkning man via sit energiforbrug er skyld i. På den måde gives borgerne mulighed for at fravælge forurenende opvarmningsformer og tilvælge grønne løsninger i stedet. Deklarationen bliver beregnet af et uvildigt firma og viser igen, at fjernvarmen i Hadsund er det mest miljørigtige man kan vælge i forhold til individuelle løsninger. Forklaringen skal findes i, at værket udelukkende anvender biomasse, suppleret med solvarme og overskudsvarme. Deklarationerne kan ses på hjemmesiden.
|