Hadsund Egnssamling holder udstilling over effekter efter løjtnant Michael Vestergaard Jensen.

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 30. november 2022 kl. 16:00

Hadsund Egnssamling holder udstilling over effekter efter løjtnant Michael Vestergaard Jensen.
Birte Overgaard (tv), Lars Sølgaard og Marianne Andersen. Foto: privat


Reception og udstilling på Hadsund Egnssamling….

Ikke nok med, at Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv holder reception på deres nye bog: Besættelsestiden i Sydøsthimmerland, søndag 4. december kl. 14:00 for de frivillige har også tilrettelagt en udstilling over effekter efter løjtnant Michael Vestergaard Jensen.

Michael Vestergaard Jensen ligger begravet på Hadsund Kirkegård og var med i modstandsgrupper i både Hadsund og Aars, og udstillingen viser lånte og modtaget effekter i både skrift og fotos.

Museumsforeningen har inden udgivelsen tilbudt deres medlemmer bogen til en favørpris, men fra mandag 5. december kan bogen købes hos Bog & Ide på Storegade i Hadsund til kr. 349,- eller hos museumsforeningen på mail lokalarkivet-hadsund@outlook.dk mobil 9387 9560 eller man kan sende beløbet på mobilepay 86 45 16 og få den tilsendt mod betaling af porto kr. 50,-

Bogen er på 352 sider, rigt illustreret med fotos og beretter bl.a. om:

Dagligdagen under besættelsen - ”Den stille protest” - Modstand mod den tyske besættelse - Toldstrups, lederen af de jyske våbennedkastninger og leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, virksomhed i Hadsund - Tysk forsvar ved en allieret landgang i Kattegatregionen og hvad det kom til at betyde for egnen (herunder tysk likvidering af Mariagerfjord-lodsen Ib Welling efter tyskernes kapitulation og nægtelse af overgivelse før 10. maj på tysk bastion) - Flugt over havet - Under jorden - Nedskudte, forulykkede og nødlandede fly - Tyske desertører - Tyske flygtninge - Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti og tre ledende nationalsocialistister fra egnen (Den sidste fører for DNSAP, sysselleder og lederen af det nazistiske Storråd samt lederen af DNSAP´s Arbejdstjeneste – Stikkere - Retsopgør efter krigen og livsstraf til en person født i Hadsund - Arbejde for tyskerne - Befrielsen den 5. maj 1945 – Befrielsessten - Bernadottegården i Hadsund - Hadsund måned for måned - Danmark måned for måned….

”Det er vigtigt at kende både den ”lille” og den ”store” historie – for hvordan skal man ellers kunne forstå det samfund, der omgiver os, – samfundet er et resultat af historien”, mener forfatterne Birte Overgaard, Lars Sølgaard og Marianne Andersen som her ses med bogens omslag.

Vi skriver den ”lille” historie – Besættelsestiden i Hadsund og omegn – der er en brik i den ”store” historie. Fortællingen har vi på bedste vis bestræbt os på at skrive objektivt – altså så neutralt som muligt.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.