Hadsund bliver lyserød i dag lørdagMariagerfjord og omegnLørdag 8. oktober 2022 kl. 08:00 Hadsund bliver lyserød lørdag den 8. oktober – og støtter op om kampen mod brystkræft Siden 2008 er frivillige og mange byers butiks- og erhvervsliv hvert efterår gået sammen for at støtte op om en stor landsdækkende indsamling til bekæmpelse af brystkræft. Lokalt her i Hadsund gennemføres lyserød lørdag i samarbejde med Kræftens bekæmpelse´s lokalafdeling i Hadsund, og flere af Hadsund Handels medlemsbutikker støtter den gode sag med hele 10% af den omsætning butikkerne får lørdag den 8. oktober. Ud over disse 10% er der et gavekort på højkant i hver af butikkerne på dagen Hadsund Handel opfordrer alle til at støtte denne gode sag ved at lægge sin handel netop denne dag, og samtidig med at du handler lokalt, er der også chancen for at vinde et gavekort på 300 kr. Følgende butikker er med i ”Støt brysterne kampagnen”: Sport 24 – Alles Sko – Mr Tang – Torben – Salon Saxen – Sportigan – Tøj eksperten - Butik Birit- daVinci – Piccolo – FRYS – Bundgaard – Friis Wood og deli - Thiele. På dagen står Kræftens bekæmpelse for kaffe og kage, som de udskænker gratis i gågaden og her vil man også kunne få brochurer og indbetalingskort til både medlemskab eller hvis man vil yde et bidrag til sagen. Når butikker lukker kl. 13 kan man fortsætte sammen med Kræftens Bekæmpelse på deres ”Fodslaw-tur til fordel for støt brysterne”. Enten en strækning på 4 km eller 8 km og man betaler kr. 10,00 til den gode sag som ovenikøbet er incl. kaffe og kage på turen. Alle er velkomne til denne del også. Hadsund Handel gennemfører årligt mellem 10 og 12 aktiviteter/events til gavn for både medlemsbutikker, vore egne borgere, turisterne der er i område i sommermånederne og, ikke mindst, til det store opland hvorfra mange søger mod Hadsund for at gå på handel. Kombinationen af et godt og bredt vareudbud, et bymiljø der er hyggeligt at besøge samt et butikscenter, hvor man kan gå i tørvejr gør, at vi er stolte over at kunne byde velkommen til Hadsund som handelsby.
|