Hadsund Badminton Klubs førstehold sigter mod oprykning

Hadsund og omegn
Fredag 4. februar 2022 kl. 12:00

Hadsund Badminton Klubs førstehold sigter mod oprykning
Fra Venstre i billedet ses Lena Frier, Jeanette Bendix Aggerholm, Flemming Kjær, Anders Munkholm, Michlas Skov Søndergaard, Micki Skov Søndergaard, Klara Hansen, Mikkel Aggerholm.


Af Klaus Hansen

Hadsund Badminton Klubs førstehold sigter mod oprykning

Tilbage i 90érne var Hadsund Badminton Klub rangeret i Danmarksserien og 3. division. I denne sæson sigter klubbens førstehold mod oprykning og dermed et skridt nærmere tidligere tiders storhed på den danske badminton-scene.

Hadsund Badminton Klubs førstehold i serie 1 vandt suverænt deres pulje. Puljen bestod af modstanderne Svenstrup, Team TRIF - Rønde, Viborg, Randers BK 2, Vejlby IK 4, Silkeborg BK 2 (Trukket sig) og Sønderup-S. Frem 2 *(Trukket sig)

7 holdkampe og 7 sejre. En holdkamp består af 11 kampe og her siger statistikken at Hadsund mandskabet har vundet 63 og blot tabt 14.

Slutspillet starter i weekenden om oprykning til Kredsserien, den række som tidligere hed Jyllandsserien. I weekenden drager Hadsund mandskabet til Nibe, hvor der spilles den første af slutspilles fire kampe.

Slutspillet afgøres d. 26. marts hvor Hadsund tager imod St. Restrup på hjemmebane i Hadsund Hallerne.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.