Gysende og grotesk hospitalskomedie i Arden Kulturhus torsdag aften

Arden og omegn
Søndag 26. januar 2020 kl. 08:00

Gysende og grotesk hospitalskomedie i Arden Kulturhus torsdag aften
Foto: Niels Reiter


Af Klaus Hansen

Torsdag aften blev man som publikum ført ind i et abstrakt og absurd univers om besættelse, kærlighed, længsel, sex, febermareridt, død og ikke mindst idoldyrkelse. Alt hvirvlet ind i hinanden i denne syge og musikalsk komedie.

I forestillingen DEN SIDSTE GUD venter nogle kvindelige patienter på lægen, men lægen kommer aldrig. Alt imens får patienterne det dårligere og dårligere, mens to mystiske sygeplejersker vimser rundt og konstant forvisser kvinderne om, at han snart vil dukke op.

- Som publikum kunne vi nyde og begejstres over DE DAMER's smukke og velklingende fortolkninger af tidens mange velkendte boyband-hits, som vi alle elsker at lytte til, fortæller Inge Reiter og fortsætter, musikken og damernes fine stemmer harmonerede utrolig smukt med hinanden, og tonerne sad lige i skabet, hvilket også gav DE DAMER stående applaus.

Forestillingen var arrangeret af Himmerlands Teater og Teaterkredsen Mariagerfjord.

Foto: Niels Reiter


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.