Groft hærværk mod villa i Terndrup112Fredag 22. januar 2021 kl. 17:00
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et groft hærværk mod en villa på Hadsundvej i Terndrup. Hærværket er begået i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 20 torsdag d. 21/1. Villaen har fået knust ruder i fordøren og to biler, som holdt parkeret ved villaen har fået knust flere ruder. Nordjyllands Politi havde på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvad der var brugt til at knuse de mange ruder med eller hvad der eventuelt ligger til grund for hærværket.
|