Gratis event fører til ugentlig bodyART® træningMariagerfjordHadsundSøndag 30. august 2015 kl. 14:30 . Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling Torsdag den 27. august afholdt Hadsund Hallerne en gratis event i den nye træningsform bodyART®. 30 deltagere var mødt op til at opleve den nye træningsform bodyART®, som i øjeblikket hitter rigtig meget i Danmark. bodyART® er en træningsform som forenes bevægelseselementer fra yoga, dans, pilates og thai-chi. Det kan betragtes som en slags 3 i 1 træning, hvor styrke-, kredsløbs- og fleksibilitetstræning bliver forenet med hinanden. Der kombineres terapeutiske, styrke og fleksibilitets øvelser med klassiske vejrtræknings teknikker, hvor man styrker og strækker hele sin krop samtidig. Holdtræningopstart efter gratis event Eventen var en stor succes, hvor deltagerne var glade for positive over den nye træningsform. Efter eventen begyndte tilmeldingen til et nyt træningsforløb, som kører frem mod jul, og flere af deltagerne har allerede tilmeldt sig. Træningsforløbet starter allerede i uge 36 fra kl. 17-18.00 i Hadsund Hallernes hal C. Holdet kører af 15 træningsgange fra torsdag den 03/09-2015 til torsdag den 17/12-2015, uge 42 er der ingen træning. Prisen for sådan et hold er 900 kr. for de 15 træningsgange, eller 65 kr. pr. gang. Der vil være et begrænset antal pladser på et sådan hold, derfor skal man som deltager tilmelde sig, dette sker til halinspektør Søren Hjelm Hansen på mail inspektor@hadsundhallerne.dk.
|