Gevinst på tre mio. venter i HobroHobroLørdag 12. januar 2019 kl. 11:00 Der er god grund til at få tjekket din lottokupon fra Rema 1000 i Hobro fra april sidste år. . Af Helle Schiønning Der er nemlig vindere, som ikke har afhentet gevinsten - bl.a. tre millioner gode danske kroner i Hobro. Det ses ved en gennemgang af Danske Spils gevinstudbetalinger. På gevinster over 200 kr. har man et år fra trækningsdatoen til at henvende sig til Danske Spil med henblik på at få udbetalt sin gevinst - så det er ved at være oppe over , hvis man i uge 15 sidste år spillede i Rema 1000 i Hobro. Danske Spil opfordrer derfor alle, der kan være i spil til gevinsterne om at kigge skuffer, lommer, og handskerum godt igennem. - Det er helt essentielt for os at få sendt pengene afsted til dem, der har været så heldige at vinde – enten med de rigtige vindertal eller på vores Millionærgaranti, hvor man bliver millionær, selvom man har nul rigtige. Derfor går vi også offensivt ud og efterlyser de manglende millionærer. Måske kommer man selv i tanke om, at man da har en kupon, der ikke er blevet præmiesøgt, liggende et sted, eller man taler med vores forhandlere derude og bliver mindet om det den vej, siger Pernille Mehl, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil .
|