Generalforsamling 2020 og sæsonstart i Kattegats Vandhunde

Hadsund og omegn
Søndag 27. september 2020 kl. 11:00

Generalforsamling 2020 og sæsonstart i Kattegats Vandhunde
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Langt om længe blev det muligt at afholde den udskudte generalforsamling. På grund af COVID-19 og det deraf følgende forsamlingsforbud er den årlige generalforsamling i Kattegats Vandhunde blevet afholdt den 26.-9. i forbindelse med standerhejsning, der markerer at en ny vinterbadesæson er i gang.

Generalforsamlingens deltagere kunne høre i formandens beretning, at der frem til marts 2020 havde været normal aktivitet, men ifm. at Danmark blev lukket ned blev der også lukket for brugen af foreningens sauna og planlagte sociale arrangementer blev aflyst.

Regnskab og beretning blev godkendt af generalforsamlingens deltagere.
Bestyrelsen består efter generalforsamlingen af Kaja W. Jeppesen, Pernille Nymann, Allan Bach, Gitte Ravn og Lars Sølgaard. Suppleant er Kim Jørgensen.

Generalforsamlingens deltagere udtrykte et stort ønske om forbedringer på badebroen, fra bestyrelsens side blev medlemmerne forsikret om at man fortsat arbejder på dette.

På foreningens hjemmeside: http://www.kattegats-vandhunde.dk/ kan man se hvordan reglerne for anvendelse af saunaen er for den nye sæson.
© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.