Fyrkat på UNESCO – det bliver godt for hele området!

Debat
Tirsdag 9. november 2021 kl. 21:55

Fyrkat på UNESCO – det bliver godt for hele området!
Søren Greve (V)


Af Søren Greve, byrådsmedlem og -kandidat for Venstre, Møllebakken 60, Hobro

Fyrkat på UNESCO – det bliver godt for hele området!

Nu er det endelig lykkedes at få ansøgningen færdig. I januar blev ansøgningen underskrevet og indsendt på, at Danmarks 5 ringborge fra Vikingetiden kan komme på UNESCOs liste over verdensarv. Der er tale om Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Løgstør, Nonnebakken ved Odense, Trelleborg ved Slagelse og Borgring i Køge. Jeg håber naturligvis på et positivt svar, så vi kan få vikingetiden markeret. Af andre danske steder på UNESCOs liste kan nævnes bl.a. Roskilde Domkirke og Kronborg Slot.

Der findes turister over hele verden, som rejser efter UNESCOs verdensarvsliste, så det vil helt sikkert blive meget betydningsfuldt for Mariagerfjord.

Får vi det positive svar, skal vi naturligvis udvikle området omkring Fyrkat. Men vi skal også knytte Fyrkat tættere til Hobro by. Det vil gøre stor gavn for de øvrige kulturtilbud i byen, handelslivet og cafelivet. Samtidig kan kommunens øvrige kulturattraktioner også få stor gavn heraf. Der vil komme massivt besøg fra kulturinteresserede, så der skal naturligvis reklameres for Mariager – Rosernes by, Mariager Kloster og Kirke, Rosenhaven og Mariager Saltcenter. I Mariager skal der reklameres for næste kulturtilbud som fx Havnø Mølle og Visborggård Slot osv. osv.

Fyrkat er et fantastisk sted, som jeg elsker at besøge. Jeg nyder at opleve historiens vingesus og de gamle fund. Jeg elsker Fyrkatspillet, som også altid er en fantastisk oplevelse.

Jeg krydser alt for, UNESCO kigger i positiv retning mod Danmarks ansøgning.


Foto: Privat


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.