Frynseklinikken kommer til Hadsund i dagHadsund og omegnTirsdag 19. september 2023 kl. 09:00 ![]() I dag mellem kl. 10-11 kommer Frynseklinikken til Frelsens Hær på Mariagervej 5, 9560 Hadsund. Frynseklinikken er en mobil dyreklinik, der hjælper udsatte borgeres kæledyr. Tilbuddet er således ikke gratis, men man betaler kun det man kan. Så hvis du eller nogen du kender kunne have gavn af tilbuddet, så kom endelig forbi. Du kan være berettiget til Frynseklinikkens hjælp, hvis du lever op til disse krav: • Ikke har fast lønindkomst • Ikke modtager SU • Ikke modtager andet end folkepension • Ikke modtager dagpenge • Ikke er flexjobber • Ikke har en partner med fast indkomst • Ikke i forvejen anvender fast dyrlæge Selvom du ikke falder indenfor én af ovenstående kategorier, afgøres din egnethed til at modtage hjælp fra Frynseklinikken altid på baggrund af en individuel vurdering foretaget af personalet i Frynseklinikken. Læs mere om tiltaget her
|