Fra Wismar til Mariager via Maribo og Odder

Mariager og omegn
Lørdag 26. januar 2019 kl. 20:00

C 27, Nyt bindingsværk tager form, foto Hans Stückler

Veteranbanen puster nyt liv 95-årig vogn fra Weimar-republikken...
.
Af Klaus Hansen

Med næsten 100 år på bagen, var brædderne blevet noget anløbne og skelettet ikke længere så stærkt, som den gang – og sæderne noget slappere i betrækket. – Men så er det herligt, når en flok seniorer hanker op i èn og puster fornyet liv i det gamle skrog.

Det er netop, hvad en lille gruppe af Veteranbanens seniorer har gjort ved personvogn C 27. Den gamle vogn så dagens lys i 1924 hos fabrikken Eisenbahn- und Verkehrsmiddel AG i Wismar i det nuværende Mecklenburg-Vorpommern den gang, da Weimarrepublikken endnu var ung, dønningerne efter første verdenskrig endnu ikke havde lagt sig.

I samme sommer tog den teaktræsbeklædte og lakerede vogn turen over Østersøen med dampfærgen til Gedser og derfra videre til Maribo. Her startede den sin jernbanekarriere hos den netop åbnede 24 km. lange privatbane mellem Maribo og Torrig. Vognen var meget moderne, den havde bl.a. elektrisk belysning og porcelænshåndvask på toilettet.

Den tjente sine ejere på Lolland trofast i 17 år, inden den i det andet krigsår blev solgt, da privatbanen bukkede under og måtte dreje nøglen om.

Men da var Weimarrepublikken for længst gået til grunde og overtaget af en lille tapetser med overskæg.

Turen gik i 1941 til Odder, hvor Hads-Ning Herreders Jernbane købte vognen. Hos Scandia i Randers fik vognen nye lædersæder, der erstattede de gamle træbænke, og i de følgende 28 år kørte den dagligt på strækningen Århus-Odder-Hov.

I 1969 var det imidlertid slut. Åbne endeperroner og hårde lædersæder tiltrak ikke rejsende og var for længst gået af mode. – Nu kunne vognens skæbne være afsluttet, med at skærebrænderen forvandlede den til skrot.

”Sådan gik det heldigvis ikke”, fortæller Anders Færch Hansen fra Veteranbanen. ”Via private midler blev vognen overladt til den nyåbnede veteranbane i Mariager og fra sensommeren 1970 kørte den nu 46 år gamle vogn videre i fast rutefart mellem Mariager og Handest. Den har tjent os troligt og været en slider gennem alle årene og befordret tusinder af glade rejsende i vore tog. Men i 2014 sagde vognen stop”, fortsætter Anders Færch Hansen.

”Teaktræsbrædderne, altså vognens yderbeklædning, begyndte at rasle faretruende. Da vi fik skilt vognkassen ad, kunne vi se, at ”bindingsværket” indenunder var meget brøstfældigt og delvis forsvundet. – Noget drastisk måtte gøres.”

Så tog den lille gruppe af ihærdige seniorer over. Der blev indkøbt nye egeplanker og -stolper hos et savværk i omegnen, og der blev snedkereret og passet til, og et næsten nyt bindingsværksskellet blev stille og roligt bygget op.

– ”Og det sjove er, at de gamle og slidte teaktræsbrædder kunne vi faktisk vende om og genanvende, nu med bagsiden yderst! Vognen er i øvrigt 13 meter lang og vejer 19 tons. Den har 52 siddepladser og må maksimalt køre 60 km/t. Hos veteranbanen er tophastigheden dog i øjeblikket det halve”, fortæller Anders.

”Lige nu er vi ved at ombetrække sæderne og lægge nyt linoleum på gulvet i vognen. Med lidt held og uden alt for mange forhindringer, kommer vognen tilbage i ordinær drift i løbet af godt og vel et års tid. Den vil fremstå funklende nylakeret i teaktræets smukke gyldne farve, og vognen er forhåbentlig køreklar, når vi i maj 2020 fejrer vores 50-årsjubilæum”, slutter Anders Færch Hansen.

”Til den tid, har vognen været hos os i ikke mindre end 51 år – over halvdelen af sit lange liv”.

Weimarrepublikken er for længst gledet ud i historiens tåger, men gamle C 27 lever fortsat og kan vise og fortælle kommende generationer historien om gedigen tysk håndværk og smuk vognbygningskunst.