Forudsigelige partnerdrab handler også om vores kommune.

Debat
Onsdag 26. oktober 2022 kl. 13:00

Forudsigelige partnerdrab handler også om vores kommune.

Af: Maj-Britt Drastrup-Fjordbak Arden.

Der er noget, vi er nødt til at tale om - både landspolitisk og i vores lokalsamfund: partnerdrab.

Altså når primært mænd dræber deres ( eks) partner. Over hvert fjerde drab er partnerdrab, og derfor den største enkeltstående drabstype i Danmark. Til sammenligning udgør bandedrab kun 7% af alle drab! Pressen bærer et stort ansvar for hvad der skrives om. .

Og de lovgivende politikere - altså dem vi skal stemme på nu, må ligeledes tage rapporterne seriøst, tage stilling, og for alvor få vold og mord mod kvinder på den danske politiske dagsordenen.

Partnerdrab er beviseligt forudsigeligt, men politiet mangler redskaber.

Stalkere kunne som i Norge iføres fodlænke.

Der skal være brugbar viden ude i kommunerne, og vi skal alle blive meget bedre til at turde tale, skrive og blande os i social kontrol og vold som foregår i alle sociale lag ude i lokalsamfundene. Det må IKKE tysses ned som en privatsag, hvor svært det end er at håndtere som involveret. Men som nævnt; der skal også lovgives på området med den viden vi nu har.

Så derfor vil jeg gerne vide, hvilket parti/ opstillede der er optaget af dette alvorlige emne.




© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.