Formodet indbrudstyv har meldt sig selv

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Tirsdag 8. januar 2019 kl. 17:00

Formodet indbrudstyv har meldt sig selv

En 39-årig mand har meldt sig selv til Nordjyllands Politi i går mandag den 7. januar 2019 kl. 12.45. Manden har været eftersøgt siden 15. november 2018. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør.
.
Af Helle Schiønning

Den 39-årige mand mistænkes for at stå bag indtil flere villa-indbrud i Nordjyllands politikreds – blandt andet mistænkes han for at have forbindelse til adskillige værdifulde tyvekoster, som politiet fandt under en ransagning i Himmerland den 14. november 2018.

Manden ville i første omgang ikke melde sig selv til politiet. Derfor valgte Nordjyllands Politi at efterlyse manden i offentligheden i december 2018.

”Der har været rigtig mange henvendelser i sagen, og det vil vi gerne takke for. Det er en stor hjælp,” siger Mikkel Brügmann, efterforskningsleder i sagen.

Den 39-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg i dag tirsdag den 8. januar 2019 kl. 11:30.



© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst