Formandsskifte i Hadsund boldklub fodboldHadsund og omegnFredag 22. februar 2019 kl. 15:50
Tirsdag aften uge 7 var der medlemsmøde i Hadsund boldklub fodbold. Her var der formandsberetning, årsregnskab, budget, valg af 3 medlemmer til bestyrelsen og valg til formandsposten på dagsordenen... . AF Klaus Hansen Alle fremmødte var dog noget bekymrede, da vi vidste, at formand Søren Nielsen havde valgt, ikke at lade sig genvælge til denne post, men hvem vil så? Som mødet skred frem, var der dog en enkelt person, der begyndte at stille nogle interessante spørgsmål og undre sig over nogle spændende tiltag, hvorfor mon? - Midtvejs var der en pause i mødet og pausen blev brugt konstruktivt for resultat blev, at der var en kandidat til formandsposten. Suk hjerte brist – sikke en dejlig nyhed, det er i hvert fald hvad, jeg formoder løb gennem hovedet på de fleste, af de fremmødte, fortæller Maria Friis fra Hadsund Boldklub Fodbold og fortsætter, der skal lyde en stor tak til afgående formand Søren Nielsen; - Søren er en klubbens mand, der altid var/er på anlægget uanset tidspunkt eller om det var ungdom eller senior. Han var/ er der for alle. Os der har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Søren, er dybt beæret over dette. Da Søren er god til at bakken op, han støtter, guider og favner alle mennesker, ideer og projekter. Noget som kendetegner Søren er hans positive og passioneret væremåde, at han går hele vejen samt at han er der altid 100% - så på hele fodboldafdelingens vegne skal lyde en kæmpe tak for din kamp de sidste 4 år. Og fedt at vi stadig kan finde dig i kulissen. - Nu med trompet fanfare kan jeg løfte sløret for, at vi i HB fodbold vil byde Jesper Smit velkommen, som formand for bestyrelsen udover Jesper blev Susanne Melgaard og Helle Skov også valgt ind. Jesper udtrykker god energi, forståelse for igangværende projekter og tiltag, endvidere udviser Jesper nytænkning. Vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet. Det må Jesper også have et behov for. Da der allerede i går aftes var indkaldt til det første og konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen I Hadsund Boldklub Fodbold kommer det næste år til at se således ud: Formand - Jesper Smit; Næstformand – Maria Friis; Sekretær – Helle Skov; medlemmer Jimmy Juhl Nielsen, Anita Mortensen, Susanne Melgaard og Mads Svendsen. - Til Stor-trænermøde d. 1. april 2019 vil alle trænere blive informeret om hvem, der vil være kontaktperson i hvilke sammenhænge, så mød op og byd den nye bestyrelsen og formand velkommen og vis at I fra HB fodbold og omegn bakker op om Jesper og hans bestyrelse, slutter Maria Friis.
|