Foredrag: 'Sandheden om Nordkorea – en førstehåndsberetning' af Jesper GrønkjærHobro og omegnTirsdag 20. september 2022 kl. 17:00
Af Lone K. Hansen ”Sandheden om Nordkorea – en førstehåndsberetning” af tryllekunstner og tv-debattør Jesper Grønkjær Mandag d. 3. oktober kl. 19.00 afholder tryllekunstner og tv-debattør Jesper Grønkjær foredrag i Højskoleforeningen for Hobro og Omegn. Jesper fortæller om sin rejse i Nordkorea hvor der balanceres mellem det humoristisk og det seriøse. Jesper rejser kloden rundt for at skabe smil og har også været i Nordkorea, hvor planen var at rejse ind i verdens mest lukkede land, og dér sprede dansk smil og humor blandt de sky nordkoreanere. Under overvågning og med frataget pas blev han kørt rundt i landet for at se statuer og monumenter, der alle kun hyldede Kim-dynastiet. Han blev afskærmet fra lokalbefolkningen, som han hverken måtte tale med eller fotografere. Det hele krydres med fotos – og et indblik i landets politik og i Korea krigen. Pris er 100 kr. inkl. kaffe. 75 kr. for medlemmer. Foredraget finder sted i Hobro Kirkecenter kl. 19.00. Alle er velkommen og billetterne købes ved indgangen.
|