Foredrag om Finlands udvikling siden selvstændighedenHobro og omegnTorsdag 13. juni 2019 kl. 17:00
Torsdag den 20. juni kl. 19.00 inviterer Kunstetagerne Hobro til foredrag om Finland. Foredraget finder sted i Hobro Biblioteks store sal og er åbent for alle. . Af Helle Schiønning Under titlen ”Finlands historie” fortæller forfatter, foredragsholder mm. Tapio Juhl om Finlands udvikling siden selvstændigheden i 1917 og borgerkrigen i 1918. Ud over generelle træk af Finlands historie, fortæller Tapio Juhl også sin egen historie. Tapio Juhl er født i Anjala, Koivisto i 1941. Han kom som ”finnebarn” til Danmark sammen med sin fire år ældre bror i 1943, da enkeltpersoner, organisationer og virksomheder på grund af krigene mellem Finland og Rusland bragte ca. 80.000 finske børn i alderen et til ni år i sikkerhed i Norge, Sverige og Danmark. Tapio Juhl omtaler redningsaktionen for ”verdenshistoriens største flytning”, og han var selv en af de knap 4.000 børn, som kom til Danmark. De fleste vendte hjem til Finland efter 1945, men omkring 450 af dem blev i Danmark – Tapio Juhl er en af dem, og det er hans personlige fortælling, flettet sammen med den unge finske republiks historie, der er aftenens tema. Tapio Juhl har skrevet en række bøger og artikler om Finland og sit personlige hjørne af landets historie. Foredraget kan ses som en optakt til Mariagerfjord Kunstforenings kunst- og kulturrejse til Finland i sensommeren. Rejsen er for længst udsolgt, men alle er velkomne til foredraget. Kunstforeningens medlemmer kommer gratis ind, øvrige betaler kr. 100, slutter Anne Lie Stokbro.
|