Foredrag og film om 2. Verdenskrig i Hadsund Bio

Mariagerfjord og omegn
Søndag 26. september 2021 kl. 07:00

Foredrag og film om 2. Verdenskrig i Hadsund Bio
Foredrag med Thomas Elgaard om 2. Verdenskrig med efterfølgende film. Foto: arkiv


Af Lone K. Hansen

Foredrag og film om 2. Verdenskrig i Hadsund Bio

Thomas Elgaard har, siden han var 18 år, interesseret sig for 2. Verdenskrig, og især fly fra den tid. I dag er han 48, og interessen er sidenhen kun vokset, så det i dag nærmest kan kalde for en passion.

Igennem årene har Thomas været til utallige luftshows i både England, Tyskland, Frankrig og USA, hvor fokus har været på især fly fra 2. Verdenskrig. Under disse besøg har han derudover mødt og talt med mange piloter fra krigen og hørt deres historier.

Nu har Thomas så taget springet som foredragsholder.

- Jeg gør det her, fordi jeg gerne vil dele min begejstring og interesse for 2. Verdenskrig med andre. Det har for mig været en barndomsdrøm at se "Slaget om England" i en rigtig biograf, og det har jeg fået mulighed for nu, fortæller Thomas Elgaard.

Ud over at vise den klassiske film "Slaget om England" vil Thomas Elgaard holde et foredrag, hvor han bl.a. også vil fremvise originale uniformer og effekter fra 2. Verdenskrig.

Arrangementet foregår i Hadsund Bio søndag d. 10. oktober kl. 14 med foredrag og efterfølgende filmfremvisning.

Prisen for hele arrangementet er kun 50 kr., som betales ved indgangen.


Foto: Thomas Elgaard


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.