Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i Arden er i år digitalt

Arden og omegn
Onsdag 10. marts 2021 kl. 17:00

Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i Arden er i år digitalt
Kampagnebillede


Af Klaus Hansen

Indsamling 2021 kun digitalt, men støt lokalt

Til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling søndag den 14. marts kommer der i år ingen indsamler og ringer på din dør, som der har gjort de sidste mange år i Arden.

Indsamlingsleder Birthe Oue Hansen fortæller at indsamlingen i år alene vil foregå digitalt.

Sogneindsamlingen har i år klimaproblemer som fokus. Klimaforandringernes konsekvenser er reelle, og samtidigt har Corona-pandemien været med til at forværre problemer, der eksisterer i forvejen: Sult, ulighed og konflikter, fortæller Birthe O. Hansen

Sådan giver du et bidrag i år.

Du kan allerede nu hjælpe verdens fattigste med et bidrag på linket her: https://indsamling.noedhjaelp.dk/team/sogneindsamling-for-arden-og-omegn

eller på Mobilepay 114400 (skriv 9184 i Tekstfelt, så donationen registreres lokalt)

- Pengene går blandt andet til initiativer, der sikrer imod jordskred og oversvømmelser, hjælper med at skaffe rent drikkevand samt afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr, slutter indsamlingslederen i Arden.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.